Atomkraft er en langsom, dyr og usikker energikilde i Danmark midt i et klimakollaps. Danmark skal fortsætte udbygning af vedvarende energi og tage sig sammen med at energieffektivisere samfundet, hvor vi halter gevaldigt bagefter.
Af Kim Elmose (SF), kandidat til Roskilde Byråd og tidligere kandidat til Europa-Parlamentet.
John Olsen mener i et læserbrev d. 13. december, at det politisk set er “at sætte kikkerten for det blinde øje”, når atomkraft ikke er indtænkt i den fremtidige energiforsyning for Danmark.
I stedet bør vi investere i a-kraft, mener John Olsen og henviser til, at der bygges atomkraftværker rundt om i verden.
Jeg er dog langtfra sikker på, at a-kraft er vejen at gå for Danmark i en situation, hvor et klimakollaps er i gang – og vi øjeblikkeligt har behov for at spare CO2 i enorme mængder.
For hver måned, der går, bliver den videnskabeligt dokumenterede katastrofe værre.
Derfor har vi ingen tid at spilde.
A-kraft: langsommelig og dyr at opføre
I denne kritiske situation er a-kraftværker en langsommelig og dyr løsning.
Konstruktionstiden for værkerne er oftest lang — i 2023 var den tæt på 11 år i gennemsnit. Desuden overskrides budgetterne hyppigt med mellem 30 — 50 procent.
Byggeriet af Olkiluoto 3-værket i Finland startede i 2005, og det skulle stå klar i 2009 til en pris på tre milliarder euro. Værket stod klar i 2022 – og prisen blev 11 milliarder euro.
Franske Flamanville 3 gik man i gang med at bygge i 2007 med forventet ibrugtagning i 2013. Først september i år er værket ved at blive startet op. Til gengæld er prisen steget fra 3,3 milliarder euro til 13,2 millarder euro.
Den tid har vi simpelthen ikke i et Danmark, hvor klimakollapset accelerer — og pengene kan bruges meget bedre.
Små a-kraft-reaktorer: Urentabel energi
John Olsen peger retfærdigvis også på muligheden af at bygge de små eksperimentielle a-kraftværker, kaldet SMR (Små Modulære Reaktorer), hvor flere danske opstartsvirksomheder er førende — f.eks. Seaborg.
De har bare ikke vist sig at være økonomisk rentable.
I 2013 blev det besluttet at opføre seks SMR-reaktorer i Idaho, USA, der skulle sælge billig el til el-kunderne i delstaten. I 2023 opgav man projektet igen: det ville blive for dyrt og tidligst stå klar i 2030.
En rapport fra det amerikanske Institut for Energi-økonomi og Finansiel Analyse (IEEFA) konkluderede det samme i maj 2024: “SMR er stadigt for dyre, for langsomme og risikable”.
I øjeblikket er der således ingen a-kraftværker af SMR-typen som fungerer på markedsvilkår.
Hvem vil have et a-kraftværk i baghaven?
Endelig ved vi i Roskilde Kommune om nogen, hvor svært der er at fordele noget, som bare minder om a-kraft: nemlig 5.000 kubikmeter atomaffald fra Risø
John Olsen har muligvis glemt, hvordan myndighederne i 2011 fandt seks deponeringssteder i Danmark, hvor atomaffaldet kunne opbevares.
Og dernæst i 2018 politisk måtte opgive lokationerne på grund af massiv modstand fra beboerne.
Held og lykke med at få placeret selv et lille a-kraftværk nogetsteds i vores land.
Løsningerne har vi allerede
Heldigvis ved vi allerede, hvad vi kan gøre herhjemme — bl.a. sætte fuld kraft på energi-effektiviseringen af dansk byggeri og ejendomme, som EU har vedtaget direktiver om — f.eks. de kommunale og regionale bygninger.
Disse bygninger står jf. Klimarådet for 40 procent af vores nationale energiforbrug — og renovering af bygningerne med energibesparelse kan mindske energiforbruget betragteligt — og dét forholdsvis billigt, noterer rådet.
Desværre har SVM-regeringen endnu ikke vedtaget lovgivning, der sætter gang i arbejdet.
Men det er bare ét sted, hvor indsatsen for at nedbringe energiforbruget kan gøres. Derudover skal vi fortsætte udbygningen af vedvarende energ. Det har vi gjort i årtier.
Det er billigt og det er hurtigere — modsat de dyre, langsommelige og usikre a-kraftværker. A-kraft er ikke en gangbar løsning i dansk sammenhæng.
Dokumentation
- Tal om finske Olkiuolo 3 og franske Flamanville 3: “Atomkraftens mørke tidsalder er snart fortid — eller er den?” 7. november 2023, Nyhedsmagasinet Ingeniøren
- SMR-reaktorer i Idaho: “Vestens vigtigste SMR-projekt lægges i graven: Atomkraften blev for dyr”, 10. november Nyhedsmagasinet Ingeniøren
- Rapport fra IEEFA: 29. maj 2024 ” Small Modular Reactors: Still too expensive, too slow and too risky”
- DR.dk 4. maj 2011: “Her kan Risøs atomaffald graves ned”
- TV2 14. marts 2018: “Atomaffald skal oplagres på Risø indtil senest 2073”
- Klimarådet “Krav til energirenovering af kommunale og regionale bygninger” – opdateret 5. september 2024
Indlægget blev bragt i forkortet version i Dagbladet Roskilde d. 18. december 2024
Du siger selv at Danmark har været igang med at bygge vedvarende energi i årtier. Og se hvor langt vi er nået – vind og sol udgør nu 14% af vores energiforbrug. Det går ikke hurtigt, overhovedet. Og nu er alt gået i stå: ingen havvind, ingen energiøer, ingen brintinfrastruktur, ingen bygger solceller længere da det ikke giver mening fordi markedet ikke kan absorbere mere. Så vi har nu brugt over 30 år på dette projekt, og det er gået i stå, og vi er ikke nået langt overhovedet. Der er ikke fart på, og det er fuldstændig naivt at tro vi kan fortsætte ned af dette spor. Der er ingen vej udenom atomkraft hvis vi reelt vil nedbringe forbruget af biomasse og fossil energi. Og jo længere jer gamle SF’ere bliver ved at forhale en reel grøn omstilling inkl. atomkraft, jo længere skubber vi problemerne og forværre klimakrisen.
Hej Jens. – beklager at jeg først svarer nu ( julefrokost og jul kom i vejen 😉 ) .
Grøn transformation for undertegnede – og SF – er ikke, at vi opretholder samme energiforbrug som nu, men på sigt sænker det. Vi tror ikke på begrebet grøn vækst, men er mere interesserede i degrowth og trivselsøkonomi, hvor hastigheden sættes ned og forbruget i samfundet reguleres til at passe til et forbrug inden for de planetære grænser.
Jeg ser – som jeg skriver i indlægget – ikke atomkraft som en realistisk energikilde i Danmark: det er dyrt, tager lang tid at bygge , SMR er umodne og usikre – og så spørgsmålet om placering af atomkraftværker og bortskaffelse af affald.
Det er tid, som vi ikke har, mens klimaet kollapser omkring os.